23948sdkhjf

Her er prisen på Carlsbergs russiske frasalg

I starten af december sidste år sagde Carlsberg endegyldigt farvel til sine russiske aktiviteter i Baltika Breweries. 

Køberen er et selskab ejet af to unavngivne personer, der har været en del af Baltikas ledelse og også vil være det fremover.

I kølvandet på krigen i Ukraine har Rusland været et dyrt og besværligt bekendtskab for Carlsberg. I regnskab for 2023 måtte Carlsberg sætte værdien af den russiske forretning sat til nul kroner, hvilket førte til et rekordstort underskud på knap 40 milliarder kroner.

Inden da havde man allerede forsøgt at frasælge bryggeriet, men selvom en køber i 2023 eftersigende var fundet satte Putin en kæp hjulet. Et underskrevet dekret placerede kontrollen over Baltika hos den russiske stat.

Men i december slap Carlsberg altså endegyldigt af med Baltika. Den gang blev der ikke meldt om en pris, men dagens regnskab fra bryggerigiganten løfter til gengæld sløret.

Her fremgår et beløb på 2,3 mia. kr.

Som en del af aftalen overtager Carlsberg Baltikas ejerandele i Carlsbergs afdelinger i Aserbajdsjan og Kasakhstan.

- I forhold til omstændighederne mener vi, at det er den bedst mulige udgang for vores medarbejdere, aktionærer og vores fortsatte forretning, udtalte Carlsbergs administrerende direktør, Jacob Aarup-Andersen i december.

Salget markeret et farvel til Rusland efter 25 år for Carlsberg.

Artiklen er en del af temaet Leverandører.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073